Udskældt tang er slet ikke farlig

Tidligere advarsler om at spise visse tangarter fra danske farvande har været helt grundløse, viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Af Torben R. Simonsen 30. apr 2013

Tang har været spist i årtusinder af mennesker over hele kloden, og der er ingen grund til at være bange for at spise dansk tang i dag også. Det konstaterer professor ved Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet Ole G. Mouritsen efter at have underkastet en af de ellers udskældte tangarter, søl, en videnskabelig undersøgelse.

Søl (Palmaria palmata) har været høstet i årtusinder af kystbefolkningerne i lande som Island, Irland, England, Skotland, Frankrig, Norge og langs den nordamerikanske og canadiske atlanterhavskyst. Den bruges blandt andet i madlavningen og vil også egne sig til at blive kommercielt dyrket, oplyser Syddansk Universitet i en meddelelse.

Søl (Palmeria Palmata) eller dulse er ikke en sundhedsskadelig tang alligevel, viser ny forskning fra Syddansk Universitet.

Men i Danmark har forskere fra bl.a. DTU tidligere advaret om, at søl indeholder nervegiften kainsyre, som kan give hjerneskader. Forskerne oplyste endvidere, at deres viden om mængden af kainsyre i søl var mangelfuld, og at de derfor ikke ville afvise, at søl udgør en sundhedsrisiko at spise for mennesker. Fødevarestyrelsen advarer også de danske forbrugere om at undgå søl fuldstændigt.

Disse advarsler preller dog helt af på Ole G. Mouritsen, der nøjere har undersøgt eventuelt skadelige og sundhedsfarlige stoffer i søl og netop indholdet af kainsyre.

Efter hans vurdering er det højst usandsynligt, at nogen skulle blive syge af at spise de tangarter, der kan høstes i Danmark, hvis man blot overholder alle fornuftige regler om omgang med fødevarer.

Det er netop søls indhold af kainsyre, som Ole Mouritsen sammen med to tyske forskergrupper nu har undersøgt sammen med tyske kolleger.

Hans forskningsresultat viser, at søls indhold af kainsyre er så lille, at et voksent menneske skal spise ca. 150 kg frisk søl på én gang for at få de mængder kainsyre, som andre forskere har konstateret kan give hjerneskader på mus.

»Søl er – når man overholder almindelige fornuftige regler om friskhed og hygiejne – aldeles ufarligt at spise. Der findes ingen mennesker, der kan spise 150 kg på en gang,« siger Ole Mouritsen ifølge meddelelsen.

Han og hans kolleger har også målt søls indhold af tungmetaller, uorganisk arsen og jod – stoffer, som kan optræde i tang, og som kan være sundhedsskadelige, hvis det er i for store mængder.

Resultaterne viser, at søl kun indeholder ganske små koncentrationer af jod, arsen, kviksølv, cadmium og bly, og at de alle er under de af WHO definerede grænseværdier. Heller ikke sølens indhold af K vitamin er bekymrende højt.

»Ikke engang mennesker, der tager blodfortyndende medicin, behøver bekymre sig, hvis de spiser søl i moderate mængder,« siger Ole G. Mouritsen.

Andre tangarter er sundhedsskadelige

De nye resultater frikender dog ikke alle tangarter for at være skadelige for mennesker.

To kendte tangarter, butblæret sargassotang (Sargassum muticum) og hijiki (Sargassum fusiforme) er kendt for at have et meget højt indhold af uorganisk arsen, der øger risikoen for kræft. Hijiki vokser ikke i Danmark, men kan købes i butikker. Butblæret sargasso vokser i danske farvande.

»Butblæret sargasso er den eneste kendte tangart i danske farvande, der er sundhedsskadelig. Og når det gælder decideret giftige arter, kender vi ingen giftige tangarter i de nordatlantiske farvande,« siger Ole G. Mouritsen.

Han påpeger dog, at tangen skal høstes fra rent vand og må ikke være skyllet op på stranden.

»Søl har en meget tiltalende smag. Den smager bedst tørret og kan tilsættes brød, omelet, supper og fiskeretter. Den kan steges og blive til en sprød erstatning for bacon eller drysses over en salat,« foreslår Ole G. Mouritsen.

Læs også: Bog om nordisk hverdagsmad er god mad, men dårlig videnskab

Han peger endvidere på tangarterne søsalat – (Ulva sp), rørhinde (Ulva sp) og blæretang (Fucus sp), der også alle kan spises.

Forskernes arbejde er netop publiceret i det videnskabelige tidskrift Journal of Applied Phycology.

Spiselig tang er endvidere behandlet i denne blog, hvor man også kan læse mere fra Ole G. Mouritsens artikel.

Havets gulbrune guld.

Hør lidt om tang som sund spise i udsendelsen Natursyn på DR1

Tang er som spise særdeles rig på mineraler og vitaminer. Men tang kan også bruges som biofilter, der kan optage kvælstof fra havbrug. Og så kan det bruges til biogas. Natursyn ser nærmere på havets grønbrune guld.

Tilrettelæggelse: Dorte Dalgaard. www.dr.dk/p1/natursyn

Strandsafari - ØMAMI på Fejø.

Den 26. maj 2012 blev måltidoplevelsen ØMAMI afholdt for første gang på Sletteren Strand. ØMAMI er et samarbejde mellem Erhvervsstyrelsens innovationsprojekt Zonen for Madkultur, Småøernes Fødevarenetværk og Roskilde Universitet. ØMAMI er et pilotprojekt, der er en del af et større tangprojekt, som på sigt skal munde ud i en tangfestival på Endelave. Tangprojektet er et vækstprojekt, der søger at sætte de danske småøer på landkortet, gennem fremme af turisme og erhverv. ØMAMI er et skridt på vejen og tiltrak ved første event en masse gæster til Fejø, blandt andet fra Hovedstadsområdet.

Lørdag den 2. juni 2012 blev en lignende event, Smag Stranden afholdt på Bornholm. Ligesom ØMAMI er Smag Stranden en event, hvor tang, urter og den gode måltidoplevelse er i fokus.

Under anledning af tangekspert, Mads Van Deurs og urteekspert, Søren Espersen blev gæsterne guidet igennem strandzonen for at finde friske råvarer. Der blev samlet tang og urter og grinet en masse, da vandet var en smule koldt. Med de indsamlede ingredienser fra strandsafarien gik gæsterne i gang med at tilberede aftenens tre-retters menu i det udendørs køkken.

Den lokale kok, Finn Hansen havde det store overblik og lærte gæsterne om brugen af de fem grundsmage, ikke mindst om umami. Måltidet bød blandt andet på røget laks leveret af Per Rolighed og lam fra Pernille Vejbo. Gæsterne stod for tilbehør som urtepesto, vild ukrudtsalat og røget tang til tang-isen fra Skarø.

Gæsterne ankom til Sletteren Strand efter en tur på traktorlad fra Vesterby Havn, gennem idylliske Fejø. På turen fik gæsterne dagens første smagsoplevelse, da der blev serveret tangchips og tangkager.

Måltidet blev efterfølgende nydt ved et blomsterrigt opdækket bord, med udsigt over stranden og havet. Gæsterne blev sendt mod fastlandet med en goodiebag fuld af tang og dagens informationer om strandzonens ingredienser.

Her finder du en drejebog som beskriver faserne i at udvikle og tilbyde strandsafari: Drejebog