Links
Bøger, artikler og webadresser:
”Tang” af Jan C. G. Larsen og Per Juel Hansen. Natur og Museum, Århus. 1986. 35 kr.
Populær og nemt tilgængelig bestemmelsesnøgle til danske makro-alger.
http://www.nathistshop.dk/product.asp?product=200
”Umami. Gourmetaben & den femte smag” af Ole G. Mouritsen & Klavs Styrbæk. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ISBN 978-87-17-04165-3 (2011). Pris: 299,95 kr, inkl. moms. 256 sider, indbundet
Bogen er den første, der også i en international sammenhæng giver en samlet beskrivelse af umami, den femte smag, ved at kombinere kulturhistorie, videnskab, madlavning, ernæring og sundhed med en god historie om madkultur, kogekunst og udviklingen af mennesket som en gourmetabe. Bogen er opstået som et usædvanligt samarbejde mellem en kok og en videnskabsmand, der sammen har udforsket smagen. I bogen beretter de om deres fælles erfaringer og giver en lang række opskrifter og gode råd om, hvordan man selv kan frembringe mere umami ved madlavningen i sit eget køkken. Bogen kan bruges som en kogebog, men er i lige så høj grad tænkt som en kilde til forundring og inspiration. For den, der vil gå i dybden med tang, skaldyr og fisk i maden er bogen nærmest uundværlig.
”Tang. Grøntsager fra havet” af Ole G. Mouritsen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S
ISBN 978-87-17-04055-7 (2009). Pris: 299,00 kr, inkl. moms. 304 sider, indbundet.
Bogen kombinerer på en hidtil uset måde madlavning og gastronomi med populærvidenskab, kulturhistorie, teknologi og information om sundhed og ernæring. Bogen om tang som fødevare er autoritativ og i sit omfang, udstyr og komposition den eneste bog af sin art, også internationalt. Bogen er nærmest uundværlig for den, der vil arbejde med tang.
Sushi. Lidenskab, videnskab & sundhed af Ole G. Mouritsen. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. ISBN 978-87-17-04075-5 (2009). Pris: 299,00 kr, inkl. moms. 360 sider.
Bogen giver i en let tilgængelig form baggrunden for sushi i kulturhistorisk og videnskabeligt lys. Den beskriver råvarerne, og hvordan de skal behandles. Den giver enkle anvisninger på, hvordan de forskellige former for sushi tilberedes, og hvordan de kan kombineres med tilbehør og andre retter. Det forklares også, hvorfor sushi er sund mad. Bogens motto er Zen-inspireret: lær nogle få regler, øv dig og glem så alt herom igen og lad din intuition tage over! Tang og wasabi er uundværlige ingredienser i sushi. Strandkarse eller strandpeberrod smager som wasabi. Nogle vil endog hævde, den er bedre. Begge dele findes så rigeligt ved vore kyster. Med bogen i hånden og frisk fisk og skaldyr på bordet vil man blive i stand til at fremstille en ægte dansk sushi!
”Irish Seaweed Kitchen” af Prannie Rhatigan. 288 sider. 25 euro. Købes via hjemmesiden.
Prannie Rhatigans bog er en herlig introduktion til det irske tangkøkken. Irland er nok sammen med Bretagne og Nordspanien de steder i Europa, hvor anvendelsen af tang som fødevarer har holdt sig mest levende op til vor egen tid. Bogen bringer anvisninger på bestemmelse af tangarter, tørring og andre former for konservering og ikke mindst mere end 150 opskrifter på retter med en lang række arter. Prannie Rhatigan er praktiserende læge og bogen rummer et lille afsnit om sundhedsmæssige forhold ved de enkelte tangarter.
http://www.prannie.com/?pagid=home&
A guide to commercially important seaweeds on the Irish coast. J.Morrissey, Stefan Kraan & Michael D. Guiry. Dublin 2001.
Bogen indeholder lister over hvad de forskellige tangarter indeholder af proteiner, vitaminer m.m.
”Tang – i menneskets tjeneste” af Ole Mouritsen. God lille introduktionsartikel der kan downloades her:
http://infolink2003.elbo.dk/Naturvidenskab/dokumenter/doc/8728.pdf
Faktablad om tang fra Seafood Circle af Susan Holdt: http://www.akvakultur.dk/Tangnetvaerk/SeafoodCircle%20-%20Faktablad%2012-2009%20-%20Tang.pdf
Lille artikel fra Økologisk landsforening om 5 spiselige tangarter: http://www.okologi.dk/baeredygtigt-forbrug/inspiration-om-oekologi/smag-paa-oekologien/2011/aug/smag-paa-oekologien-uge-32-tang.aspx
Danske tangarter: Oversigt over danske tangerter. Udbredelseskortet er af specielt interesse. http://www.nathimus.ku.dk/bot/seaweeds.htm
The Seaweed site: En glimrende og anbefalelsesværdig side med generel beskrivelse af, hvad alger er. Siden rummer desuden illustrerede beskrivelser af op mod 120 tangarter fra det nordøst-atlantiske område. Siden er udviklet af Michael Dominic Guiry, der har været direktør på Martin Ryan Marine Science Institute, National University of Ireland, Galway. http://www.seaweed.ie/index.html
Idégryden er en samling opskrifter under ernæringsforskningsprojektet OPUS på KU Life. Ganske mange opskrifter med tang. Desuden rummer hovedsiden en lang række artikler om tang, ernæring og sundhed. Søg ”tang” på siden.
http://www.idegryden.dk/soeg?query=tang & http://www.foodoflife.dk/Opus.aspx
”Introduktion til alger” af SusseWegeberg og Claus Felby. Københavns Universitet 2010. Hvad er alger? Deres opbygning og formering. Biomasseproduktion og kommercielle anvendelse. Downloades her: http://www.bio4bio.dk/~/media/Bio4bio/publications/Introduktion_til_Alger_SW_CF_%20April2010.ashx
Institutioner:
Algecenter Danmark er en forskningsinstitution beliggende i Grenå og etableret i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Havets Hus (Kattegatcentret) og Dong Energy. Hovedsatsningen er udvikling af energi fra dyrkede alger, hovedsagelig søsalat. Algerne dyrkes som led i spildevandsrensning.
http://www.algecenterdanmark.dk/
Irish Seaweed Research Group har siden starten i 1994 været Europas ledende forskningsinstitution inden for tang. Det er beliggende på Ryan Institute på National University of Ireland, Galway.
Nordic Food Lab er en non-profit selvstyrende institution oprettet af Rene Redzepi, Noma, og den gastroniomiske entreprenør Claus Meyer med det formål at udforske det nordiske køkken sammen med mere grundlæggende træk i gastronomien sat at formidle resultaterne af denne udforskning.
Nordic Food Lab er uafhængig, finansieret af eksterne funds, private virksomheder og offentlige midler. Nordic Food Lab bygger på samarbejde, vidensdeling, gennemskuelighed og Open-Source forskning
Nordic Food Lab har til formål at udforske gamle og nye teknikker og råvarer med relevans for det Ny Nordiske Køkken samt at formidle de opnåede resultater til gavn for hele Norden. Vi vil bruge den indhentede viden til at udvikle nye opskrifter med nordiske råvarer og tilberedningsteknikker til restauranter, fødevarevirksomheder og enkeltpersoner.
Nordisc Food Labs hjemmeside er ikke så enkelt at finde rundt i, men her er et par links, ser specielt omhandler tang: http://www.nordicfoodlab.com/category/seaweed/ ; http://www.nordicfoodlab.com/2010/02/rullep%c3%b8lse/ ; http://www.nordicfoodlab.com/wp-content/uploads/2010/02/gourmandiet-pdf.pdf
Center for Coastal Research and Management i Kiel udfører rekvireret forskning og f.eks. vvm-undersøgelser i det marine miljø. http://www.crm-online.de/
CRM står også bag firmaet Ocean Basis, en produktions- og produktudviklingsvirksomhed, der bl. a. fremstiller tangvin, tangthe, algeekstrakter og har udviklet en række kosmetikprodukter. Firmaet importerer sukkertang fra Danmark. Meget interessant og vidtspændende hjemmeside for tangdyrkere. http://www.oceanbasis.de/start/, http://www.oceanbasis.de/cosmetics/produkte/algengetraenke/
Vidensnetværk
Tangnettet er et dansk netværk bestående af virksomheder, forskere, producenter, kokke og almindelige, tanginteresserede. Netværket mødes 3 – 4 gange årligt for at udveksle erfaringer og viden om, hvad der sker på tangfronten. Bemærk siden med links!
http://www.akvakultur.dk/tangnetvaerket.htm
”Netalgae” er et europæisk netværk under opbygning til fremme af bæredygtig høst og dyrkning af makroalger til indistriel brug.
http://www.netalgae.eu/no/index.php
Fugle og Natur er en hjemmeside oprettet i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Århus. Siden har et diskussionsforum, hvor man bl.a. kan få bestemt algearter, man ikke er hel sikker på, eller få besvaret andre spørgsmål omkring alger.
http://www.fugleognatur.dk/forum/show_data.asp?ForumID=39
Rapporter:
Fødevareministeriet: ”Havet – en uudnyttet ressource”. En vidensyntese om danske muligheder indenfor marin bioteknologi og anden udnyttelse af havets ressourcer. Fødevareministeriet 2010:
http://www.fvm.dk/foedevareministeriets_departement.aspx?ID=14886
Rapporten: Tangfiskning i Grønland som grundlag for et nyt erhverv – Rapport vedrørende Nordic Seaweed Projects arbejde i Grønland 2003 – 2007. Fås ved henvendelse til forfatteren: Ole hertz, projektkoordinator, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Det grønlandske og nordatlantiske kystfiskeri er i dag i krise. Fiskebestandene er
overfiskede, der er kvotebestemmelser, voksende driftsudgifter og mange mindre og
større fiskerianlæg er lukket. Der er behov for nye erhvervsmuligheder i de fleste
fiskeriafhængige bygder og byer.
Cybercolloides: ”Investigation of the Flavouring and Taste Components of Irish Seaweeds. Industry-Led Award, Final Report”. © Marine Institute 2010. ISSN: 978-1-302895-44-4
Firmaet Cybercolloides har trænet et smagspanel, der har smagt på forskellige irske tangtyper og vurderet deres anvendelsesmuligheder i fødevarer. http://www.cybercolloids.net/sites/default/files/Seaweed-Taste_Final_Report_10June10_.pdf
”Bioactive Compounds in seaweed: functional food applications and legislation” af Susan Holdt og Stefan Kran. Fås ved henvendelse til Småøernes Fødevarenetværk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Søren Espersen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
”Cultivation of Kelp Species in the Limfjord, Denmark” af Susse Wegeberg. Købvenhavns Universitet 2010. Meget nyttig beskrivelse af algernes livscyklus, ikke mindst deres formering i laboratoriet, udsætning og vækstproblemer. Downloades her: http://www.bio4bio.dk/~/media/Bio4bio/publications/Cultivation_of_kelp_species_in_the_Limfjord_%20DK_SW_April2010.ashx
”Algae Biomass for Bioenergy in Denmark” af Susse Wegeberg og Claus Felby. Københavns universitet 2010. Mikro- og Makroalgernes opbygning og produktivitet samt problemer og muligheder i forhold til udnyttelse til energiproduktion. Kan downloades her: http://www.bio4bio.dk/~/media/Bio4bio/publications/Review_of_algae_biomass_for_energy_SW_CF_April2010.ashx
FAO: A guide to the seaweed industri: ftp://ftp.fao.org/docrep/fao/006/y4765e/y4765e00.pdf
Scottish Aquaculture Research Forum: Review om potentialet i at bruge micro- og macroalger til fiskefoder: http://www.sarf.org.uk/cms-assets/documents/29524-222388.sarf077.pdf
Lovstof mv.
Fiskeriloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121218&exp=1
Muslingebekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138324&exp=1
Vejledning om opdræt af muslinger: http://naturerhverv.fvm.dk/opdraet_af_muslinger_mm.aspx?ID=17667
Branchekoder generelt: http://www.branchekode.dk/getActivity.php - Søg på tang
Eksempel på udvikling af branchekode for fersk tang: GEMBA’s projekt på Omø. Fås ved henvendelse til Småøernes Fødevarenetværk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Søren Espersen, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Tangens status i forhold til Novel Food: Hvis en tangart har være anvendt som fødemiddel inden for EU ”siden arilds tid” er den ikke at betragte som Novel Food og kan, alt andet lige, anvendes som råvare. Skriv tangens latinske navn i søgefeltet: http://ec.europa.eu/food/food/biotechnology/novelfood/nfnetweb/mod_search/index.cfm?seqfce=557&verify=Fucus+vesiculosus%2C557&action=mod_search.details&fldProdNam=Fucus+vesiculosus
Småøernes Fødevarenetværks Tangprojekt – Baggrundsrapport og præsentation i EU:
”Produktion og anvendelse af spiselige tangarter i danske farvande - begyndelsen til et helt nyt erhverv” – Baggrundsrapport for Småøernes Fødevarenetværks / Bornholms tangprojekt. Rapporten kan fås ved henvendelse til Småøernes Fødevarenetværk på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Søren Espersen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Præsentation af Småøernes Fødevarenetværks tangprojekt på FARNET’s hjemmeside. FARNET er European Fisheries Areas Network: https://webgate.ec.europa.eu/fpfis/cms/farnet/sites/default/files/documents/GP_009-DK13-14-EN_SeaweedProduction.pdf
Video med præsentation af Småøernes Fødevarenetværks tangprojekt: http://www.youtube.com/watch?v=SfR8yJf29Zo
Mødepræsentationer:
Seaweeds
for
Human Consumption, Bioactive Compounds,
and Combating of Diseases
An international interdisciplinary symposium
Carlsberg Academy, Copenhagen
August 26-27, 2010
Ole G. Mouritsen
(MEMPHYS, University of Southern Denmark)
Kelp farming in British Columbia: technology, ecophysiology, and genetics
Louis Druehl
(Bamfield Marine Sciences Centre & Canadian Kelp Resources, Canada)
Production of kelp in Japan: various natural resources and established aquaculture technique
Norishige Yotsukura
(Field Science Center for Northern Biosphere, Hokkaido University, Japan)
Algal genomics may offer new insights into seaweed uses
Philippe Potin
(Station Biologique de Roscoff, France)
Potential for farming edible seaweeds in Denmark, Faroe Islands, and Greenland
Susse Wegeberg
(National Environmental Research Institute, Denmark)
Cultivation of Chondrus crispus in Denmark - production potential, quality and food Annette Bruhn
(Marine Ecology, National Environmental Research Institute, Denmark)
Sustainably harvesting, processing, and marketing wild seaweeds for healthy eating
Shep Erhart
(Maine Coast Sea Vegetables, USA)
Functional food ingredients in seaweeds, claims and legislation
Stefan Kraan
Ocean Harvest Technology Ltd, Galway, Ireland
Practical everyday use of seaweed for maximum health gain
Prannie Rhatigan
The Irish Seaweed Kitchen, Co Sligo, Ireland
Seaweed research and production in Denmark
Susan L. Holdt
Department of Environmental Engineering, DTU, Denmark
Carsten Christophersen
Department of Chemistry, University of Copenhagen, Denmark
Overview of clinical and epidemiological studies that include dietary seaweed
Jane Teas
(University of South Carolina, USA)
Conference and workshop on cultivation and utilization of macroalgae (seaweed) october 12th and 13th 2011 in Grenaa
Declan Hanniffy, Ocean Harvest Technology (11 MB): Seaweed formula’s for replacement of chemical and synthetic additives
Jessica Ratcliff, National University of Ireland, Galway (2.5 MB): Macroalgal Cultivation at the Irish Seaweed Research Group
Patricia Thornley, University of Manchester (341 KB): Sustainability impacts of utilizing macro-algae for energy
Andy Ross, University of Leeds (1.1 MB): Thermal conversion of macroalgae
Yannick Lerat, CEVA France (3.1 MB): Macro-algae, old raw material for new industry or the reverse ?
Matthew Dring, Queen´s University Marine Laboratory (5 MB): Introduction to the Project
2011 – 2015: The Macroalgal Pilot Network
Henrik Møller, Aarhus University (1018 KB): Macro algae as substrate for biogas
Lars Nikolaisen, Danish Technological Institute (1.9 MB): Energy Production from Sea Lettuce (Ulva lactuca)
Diverse præsentationer:
Susan Holdt: Bioactive components in algae: http://www.plant-biotech.dk/Annual_meeting/~/media/Plant_Biotech/Annual_meeting/2011/HoldtS.ashx
Seaweed harvesting and governance: examples of six European Countries: Bekriver, hvordan man lokalt har sikret de vilde populationer mod overudnyttelse. http://www.gre.ac.uk/__data/assets/pdf_file/0005/520880/Katia-Frangourdes.pdf
Salg af tang og tangprodukter:
http://www.nordshell.dk/1-forside.html
http://www.havetsspisekammer.dk/
http://www.portomuinos.com/portomuinos_localizacion.php - Et spændende spansk firma i Galicien.
Søren Espersen